Menu

U10 henter flot 3. plads ved B1909s Combicup

image
Bjarne Rasmussen
29. februar 2016 kl. 20:42
Weekenden den 05. – 07. februar deltog SUB U10A i en stor turnering i Odense, nemlig B1909 Combicup.
Forventningerne til stævnet som sådan var på forhånd store, ikke mindst fordi vi bl.a.  skulle møde både Brøndby, OB og AGF.
Af samme årsag var respekten også meget stor, og forventningerne til en topplacering følgelig også noget mindre.
 
Selve stævnet var et kombineret inde- og udestævne, deraf også navnet Combicup.
Kombineret stævne er dog nok så meget sagt, for det går ikke ud på at finde en samlet vinder.
Såvel udestævnet og indestævnet er et stævne hver for sig, hvor der findes hver sin vinder, og hvor der ikke er resultatmæssig sammenhæng på nogen måde mellem ude- og indekampene.
 
I indendørs bliver man dog delg op i 2 hold, så det ene SUB hold, som udgør det samlede udehold, er i indendørs delt op i et SUB1 og et SUB2. På samme måde for alle de andre deltagende hold.
 
Til stævnet ankom vi alle fredag aften, og checkede ind på Abildgaard Skolen, hvor vi skulle bo. Abildgaard Skolen ligger klods op af B1909,s anlæg, så logistikmæssigt var det perfekt.
Vores 1. kamp til stævnet var en udendørs kamp mod Hjerting IF, som skulle spilles fredag AFTEN kl. 20.30 på kunstbane. Rigtig Champions League agtigt må man sige.
Vi spillede en rigtig flot kamp og vandt fortjent 2-0 over Hjerting IF. Dermed var stævnet i gang, og vi kunne gå i seng med optimisme forud for de næste 2 dage.
 
Lørdag formiddag stod den så på indestævne for SUB2 i indendørs, mens SUB1 kunne hold fri formiddag.
Puljerne i indendørs bestod af 2 puljer af hver 7 hold, hvoraf de 3 bedste gik videre til søndagens A-finalerunde. Ud over de 3 bedste i hver pulje også den bedste af de to 4´ere.
SUB2 spillede en rigtig flot indledende runde i indenrøs, hvor det bl.a. blev til 1-1 mod Brøndby (hvor Brøndby først udligner med 19 sekunder igen) og en 4-0 sejr over AGF.
SUB2 sluttede derfor på en sikker 3. plads i en meget tæt pulje, hvad angår de 3 bedstplacerede, som var Brøndby, OB og SUB.
 
Fra over middag og de næste par timer stod den så igen på udendørsstævne, og de resterende puljekampe i indledende.
Efter aftenens 2-0 sejr over Hjerting IF, skulle vi først møde boldklubben FIX og til sidst OB. Mod Boldklubben FIX spillede vi ikke vores bedste kamp, og var til tider uventet meget under pres. Men forsvaret og ikke mindst vores målmand holdt igen stand, og vi sikrede os en 0-0. Sidste puljekamp stod så mod OB, der havde vundet 4-1 over FIX. FIX skulle samtidig spille mod Hjerting IF, så der var spænding om hvilke 2 af de 4 hold der skulle til semifinalerne om søndagen.
FIX endte med at vinde 2-1 over Hjerting IF, men de kunnet have vundet nok så meget, det havde ikke betydet noget. For vi spillede også 0-0 mod OB, og tog dermed endnu et point, og kom dermed sikkert i semifinalen, som skulle spilles søndag eftermiddag.
 
Efter lørdagens udekampe, stod den så igen på indestævne, lørdag aften, hvor SUB1 skulle i aktion. SUB1 kom lidt sløvt i gang, men spillede sig rigtig fint tilbage, og endte med at slutte som bedste 4´er – og dermed fik SUB begge sine to hold med i A-finalerunde til om søndagen, hvor de 7 kvalificerede var :
 
Brøndby 1+2
OB 1+2
SUB 1+2
AGF 2
 
AGF lykkedes dermed ikke med at få begge sine hold med i A-finalerunde! De var i gruppe 1 blevet henvist til en 4. plads af SUB2, og sluttede samtidig dårligere end SUB1 på deres 4. plads!
 
Efter en laaaang lørdag kunne vi derfor gå til ro med vished om at vi havde begge hold med i A-finalerunde i indendørs, og også var i semifinale i udendørs! Bedre kunne det ikke være!
 
Søndag formiddag skulle finalerunden så afvikles i indendørs. Begge SUB-hold spillede nogle meget tætte og fremragende kampe, som alle var mere eller mindre 50/50. SUB1 endte med at tabe 0-1 til AGF i kvartfinalen. SUB2 endte med at tabe 2-4 til Brøndby i kvartfinalen. Brøndby og AGF mødtes senere i finalen, som Brøndby vandt.
 
Efter endt indendørsturnering med Brøndby som vinder, stod den så på de 2 semifinaler i udendørs. OB mod AGF og Brøndby mod SUB.
 
Efter at have domineret kampen i de første minutter og haft et hav ac chancer, som bare ikke ville ind, ender vi med at tabe 0-4 til Brøndby L Et resultat, der størrelsesmæssigt ikke afspejler selve kampen. Og i øvrigt den eneste kamp i hele udendørs, hvor der bliver scoret imod os! Den anden semifinale vandt OB over AGF. Finalen stod derfor mellem OB og Brøndby, mens vi skulle spille Bronzekamp mod AGF.
 
Bronzekampen spiller vi igen (som faktisk altid) en rigtig flot kamp, hvor vi fighter helt vildt. Og om end vi kommer gevaldigt under pres til sidst, ender vi med at holde målet rent og vinde kampen 1-0 og tager dermed Bronze!
Finalen vinder Brøndby 2-1 over OB.
 
Dermed sluttede en laaaang fodboldweekend søndag kl. ca. 17.30, hvor første kamp havde været spillet fredag aften kl. 20.30 J
 
Facit for weekenden : en helt igennem fantastisk weekend, med nogle fantastiske drenge, der spillede fantastisk fodbold, og langt oversteg vore forventninger, og som fik vist at de på alle måder kan måle sig med klubber/hold som Brøndby, OB og AGF! Et andet facit : en helt igennem fantastisk forældreopbakning med en blanding af forældre der sov med på skolen, forældre der var indkvarteret på hoteller i Odense og forældre der tog turen frem og tilbage flere dage!
 
Så stor tak til alle involverede. Spiller, trænere og forældre!
 
P.S. : vi ville rigtig gerne have vist et billede med pokalen for 3. pladsen. Men desværre var der, stævnets størrelse til trods, kun præmier til 1. og 2. pladsen – selvom der blev spillet decideret Bronzekamp!
Dermed må vi så bare tage minimum en 2. plads næste år!

 

 

 

 

Luk