SUB U9 med flot anden og tredjeplads ved Møgeltønder Cup 2017
SUB U9 vinder flot tredjeplads ved Autopartner Cup 2017
Vanen tro drog SUBs U9 drenge, en tidlig lørdag morgen, afsted fra Sønderborg i strålende solskin mod Autopartner Cup i Rødekro.
Mødt med et stort smil fra de tidligt mødte forældre og spillere, valgte vi straks at slå lejr ved kampbanen. Med SUB logoet på vores trofaste telt vendt mod indgangen til anlægget, fandt de øvrige spillere os hurtigt hvorefter stemningen fandt sit vante leje.
Med en gruppe altid-glade børn fik vi stillet op til det fælles indløb med de øvrige hold og årgange.
Fedt at se de andre SUB trænere komme og hilse på vores drenge og ønske dem god kamp. :-)
På vej tilbage mod lejren, faldt vi over de store pokaler til de tre bedst placerede hold og vi blev enige om at dagens mål skulle være, at få en af de store med hjem, ikke endnu en medalje eller lille pokal.
Tilbage i lejren tog drengene den første snak omkring dagens kampe. Der var ikke meget mod at spore, da vi gennemgik modstanderlisten og kunne konstatere, at første kamp var mod sidste weekends finalemodstander fra Bredebro.
Resten af listen af modstandere var også noget af en klump; Løjt, Starup og Dybbøl er alle hold vi tidligere har haft det meget svært imod.
Skulle den store pokal med hjem, kunne et nederlag ikke bruges.
Der var lagt op til en indsats af rang hvis målsætningen skulle indfries.
Vejret valgte fra kampstart at byde på regn, hvilket blev en konstant faktor hele resten af dagen.
Den del rørte dog ikke børnene det mindste, men gjorde baneforholdene en smule udfordrende.
Lidt usikre fandt drengene lige så stille på plads i kampen.
Fokus var på forsvars- og positionsspillet men samspillet fandt aldrig rigtig sin sædvanlige rytme.
Vi holdt dog flot fast i kampen og var på intet tidspunkt rigtig i fare for at komme bagud.
Resultatet blev uafgjort og var en fornuftig start på stævnet.
Der var stor lettelse over, at Bredebrokampen var overstået og at vi kunne se fremad.
Med et øje på de øvrige modstanderes kampe så det dog enormt svært ud. Dybbøl leverede en fantastisk kamp mod Starup, Løjt lammetævede Bredebro hvorefter de ligeledes knækkede Dybbøl. Det ville kræve vores bedste spil…
Anden kamp mod Starup var en smule vaklende fra start, men da drengene pludselig begyndte at spille sammen kunne man nærmest se dem vokse nogle centimeter.
Nu var der pludselig spil fra fineste skuffe.
Vores forsvarsspillere havde fuld kontrol over at få brudt spillet og ført bolden rundt til medspillere og målmand. Klasse samspil, pasninger og ikke mindst mål.
Sikker 4-0 sejr!
Dybbøl snublede mod Bredebro og vi havde nu chancen for at placere os på en førsteplads ved at slå Løjt.
Regnen havde taget til i styrke umiddelbart inden kampen hvorfor Tobias var blevet bedt om at prøve skuddet ude fra.
Kampen bølgede en smule frem og tilbage, dog havde vores forsvar endnu en gang rigtig godt fast. De supplerede hinanden super flot, byttede pladser, kommunikerede og spillede kanon sammen.
Det næste er jeg sikker på foregik i slowmotion…
Kampens, og måske stævnets, detalje kom efter en clearing fra modstanderens forsvar som Tobias fik under kontrol med en fornem førsteberøring i nærheden af eget målfelt, hvor han i samme bevægelse kiggede op, orienterede sig og gav den en ordentlig en i røven. Bolden fløj som en kanonkugle gennem luften. Modstanderne havde ikke en chance for at nå at komme i vejen, men målmanden fik sig positioneret, kom ned i knæ og op med handskerne. Bolden slog an på det regnvåde græs lige uden for feltet hvilket snød målmanden totalt. Da tiden atter gik som normalt, sad bolden bagest i målet. Sikke en jubel og en super overrasket og vanvittig stolt målscorer.
1-0 blev også kampens resultat. Sådan!!!
Vi var nu puljens nummer et, tre point foran Bredebro og ét foran Løjt. For at være helt sikre på at slutte som etter, skulle der en sejr til mod Dybbøl.
Som tak for vores opbakning til deres hold, mødte kammeraterne fra U11 op for at heppe. Pludselig var sidelinjen fyldt med tilskuere.
Med en peptalk fra Flamur, verdens bedste U11 træner, var især Alexander og Simon oppe i aller højeste gear. Stoltheden lyste ud af dem.
Kampen startede meget tæt og intens. Der blev vist nogle frække detaljer som jeg ærlig talt aldrig har set spillerne lave før. Meget flot.
Jubelen da vi fik scoret til 1-0 var enorm. Som at stå på stadion. U11 drengene og alle forældre var simpelthen fantastiske at have med.
Dybbøl kom dog hurtigt igen og fik udlignet.
Kort tid efter var vi dog igen foran… hvorefter Dybbøl fik udlignet.
2-2… og kun fem minutter igen.
Spændingen var tyk og til at tage og føle på. Regnen og omgivelserne var totalt glemt. Spillerne var totalt fokuserede og ville vinde.
Med klasse overblik og ro, fik vi spillet os igennem og bragt os i front med 3-2. Kort tid efter endnu et super opspil hvor vi bare var på de rette positioner og fik lavet afleveringer der sad lige i skabet.
Da dommerens fløjte lød var der kæmpe jubel både fra spillere og sidelinjen. Sikke en fantastisk kamp at overvære. :-)
Vi var nu ubestridt nummer et i puljen og garanteret en af de store pokaler.
Rødekro have med begge deres hold præsteret det samme og ville gøre os selskab i finaleslutspillet.
Slutspillet skulle foregå som puljespil, hvor den med flest point ville løbe med den samlede sejr.
Regnvejret ænsede børnene næsten ikke da de skulle have de næste små to timers ventetid til at gå. Noget lækkert at spise, spil på telefonen, hygge i teltet, leg og snak med kammeraterne og massevis af regnvådt fodboldspil.
Da første finalekamp skulle starte, var flere af spillerne nærmest helt frosne.
Kampen stod mod Rødekro1 der knebent havde vundet over vort andet U9 hold ved stævnet. Vi vidste derfor det ville blive tæt.
Igen fik vi opbakning fra U11 inden de selv skulle spille deres sidste kampe.
Skønt med opbakningen fra nogle af de store drenge vores egne ser op til.
Kampen var igen meget tæt og holdene var godt matchede til hinanden.
Trætheden begyndte så småt at kunne ses i drengene, men kampviljen var stadig stærk og holdt modet oppe. Vi fik bragt os foran med 1-0 og blev vidner til en samba-lignende jubeldans. Fokus var dog få sekunder senere igen rettet spillet og jeg må sige at være meget stolt af den koncentration og seriøsitet de små mennesker udviser.
Rødekro formåede dog at komme igennem med et flot pasningsspil tre spillere imellem og vores målmand var chanceløs. Kampens resultat blev derfor 1-1.
Da modstanderholdet havde tabt til det tredje finalehold, Rødekro2, havde de ligesom os 1 point.
Det betød, at vi med en sejr kunne tage den samlede sejr og med et nederlag en tredjeplads.
Sidste kamp skulle i gang umiddelbart efter slutfløjtet på den forrige.
Drengene skulle nu give det sidste de havde i sig.
Med koncentrationen malet i ansigterne, og en målmand der faktisk ikke rigtig var blevet beskidt endnu, stod drengene i den tredje finale inden for den sidste måneds tid. To andenpladser ved hhv. Møgeltønder- og Jels Cup skulle nu forsøges at forbedres til den første stævnesejr siden Cafax Cup i foråret.
Kampen var intens og meget af spillet blev afgjort i nærkampe hvor især det at være opsøgende, fart i løbene og at komme først på bolden var udslagsgivende for boldbesiddelsen og dermed spillet mod mål.
Rødekro havde her et lille overtag fra starten hvilket pressede os lidt tilbage af banen og alle mand måtte agere forsvarsspillere på skift.
Det betød at vort sædvanlige spil frem ad banen blev vanskeliggjort.
Rødekro fik via lidt klumpet spil bragt sig foran 1-0.
Med nogle udskiftninger og håbet om at det kunne skubbe spillet lavede vi en række taktiske ændringer.
Desværre var kommunikationen i vore angreb ikke på plads, hvilket førte til at Rødekro flere gange stak af fra vores forsvar.
Med en målmand der var blevet en smule mere beskidt, sluttede kampen 3-0 til Rødekro.
Det var desværre en større sejr end de have over det andet Rødekrohold, hvilket betød, at Rødekro 2 endte som etter med seks point, Rødekro1 som toer med 1 point og SUB som treer med 1 point.
Humøret led et ordentligt knæk, men blev dog gradvist bedre da vi nærmede os podiet hvor musikken spillede. Pludselig stod to spillere og dansede foran et af teltene.
Da pokalen blev overrakt og konfettikanon blev affyret var nederlaget glemt og stoltheden ikke at tage fejl af.
Tak for en fantastisk, men alt for kort, efterårssæson.
Og endnu en gang en stor personlig tak til alle jer forældre der bakker op og er helt uundværlige i at gøre vore stævner til nogle fantastiske oplevelser.
