SUB U8 til Dalby Mølle Pokal 2017

SUB U8 til Dalby Mølle Pokal 2017
SUBs U8 årgang har i weekenden været afsted til Dalby Mølle Pokal i Dalby ved Kolding.
Det stod fra starten klart, at det ville være et stærkt besat stævne, da arrangøren tidligt var ude og melde, at stævnet havde stor tilslutning af rene A hold.
Enkelte af modstanderholdene kendte vi dog i forvejen og kunne, på en god dag, have spillet lige op med disse.
Andre hold var nye og ukendte for os.
Vore hold havde blandet succes mod de forskellige modstandere, men måtte begge hurtigt erkende at en finaleplads ikke ville blive aktuel… :-)
Ikke desto mindre, blev der leveret fodbold hvor øvelserne fra træningsbanen forsøgtes omsat, dog ikke altid med lige meget held.
Kampen mod Bramdrupdam skal dog særlig fremhæves.
Her var viljen til at vinde, spille sammen og vise hvad drengene kan i højsædet. Spillet bølgede frem og tilbage med nogle super angreb og afslutninger, forsvars- og målmandsaktioner af begge hold.
Med et minut tilbage af kampen lavede vi en smutter i forsvaret der desværre gav sejren til Bramdrupdam.
Stævnet blev dog en lektie i hvor vigtig det er at fremstå som et hold.
Hvor vi hjælpes ad, roser hinanden, støtter hinanden og generelt omgås i en positiv tone.
Den afsluttende samtale i omklædningsrummet vendte de triste ansigter til nogle dejlige smil igen :-)