Menu

SUB U12A ubesejret vinder af Sundeved Efterskole Julestævne

image SUB U12A i det nye flotte 11-mands spillersæt
Bjarne Rasmussen
29. december 2017 kl. 17:43
Nyt tøj og stævnesejr ved 9-mands Julestævne

SUB U12A fik lige op til Jul en skøn Julegave i form af nyt 11-mands spillersæt, fra vores mangeårige og trofaste storsponsor, ipnordic.

Det nye tøj fik allerede debut i dag, hvor drengene deltog ved Sundeved Efterskole Julestævne, en 9-mands udendørs turnering på kunstgræsbane.

Udover SUB U12A deltog også Vojens, Dybbøl og Aabenraa - som vi alle 3 mødte i nævnte rækkefølge, i kampe der varede 2x15 minutter.

Om det var det nye tøj, skal være usagt - men uden tvivl er det at drengene følte sig særdeles godt tilpas i det nye tøj - efter at de gennem længere tid har spillet i tøj der har siddet endog meget stumpet på dem :-)

Det var tydeligt der var god plads til bevægelse i det nye ipnordic-tøj og følgeligt vandt vi kampen med 14-0 over Vojens.

2. kamp - som blev spillet direkte herefter (med kun 5 minutters pause) vandt vi næsten lige så overbevisende med 11-0 over Dybbøl.

Herefter stod den på pause og æbleskivespisning, inden den sidste kamp, hvor vi mødte Aabenraa - der forinden også havde vundet over både Dybbøl og Vojens. 

Det blev en intens kamp, hvor vi kom foran 2-0, men herefter virkede lidt tunge ovenpå de mange æbleskiver, og følgeligt lukkede Aabenraa ind i kampen igen, således at de fik udlignet til 2-2, hvilket blev kampens slutresultat.

Dette var dog nok til en 1. plads til SUB, idet vi have væsentligt bedre målscore end Aabenraa.

Stort tillykke til drengene - og stor tak og taknemmelighed til ipnordic for den store støtte og opbakning til os!

 

 

 

Luk