Menu

SUB U12A fortsætter med at imponere i Golden League Platin

image
Bjarne Rasmussen
05. maj 2018 kl. 21:59
SUB U12A spiller endnu en imponerende runde i Golden League Platin

SUB U12A afsluttede i dag endnu en runde i Golden League Platin. Og for 2. gang i træk holder vi os sikkert oppe i Platin. 

I denne runde lagde vi ud med en udekamp mod oprykkerne fra Stensballe. Det blev en uventet hård kamp, hvor Stensballe i deres første Platin-kamp ville vise at det ikke var tilfældigt de var rykket op. Vi kom bagud 0-1, men kæmpede os tilbage, og sikrede os en rigtig såkaldt arbejdssejr på 2-1.

Dermed havde vi allerede et godt udgangspunkt for overlevelse i Platin-gruppen.

Næste opgave var en svær udekamp i Århus mod AGF. Netop som vi mødte op, begyndte AGF´s Superliga-hold på dagens træning. Om vi lod os inspirere deraf, skal være usagt - men faktum er, at vi spillede en enormt god 1. halvleg mod de klare favoritter fra AGF, hvor vi noget uheldigt er bagud 0-1 til halvleg, hvor AGF scorede på en iskold omstilling, og vi også havde haft gode chancer.

2. halvleg kan vi ikke helt følge AGF. der viser deres klasse, og vi må se os slået 5-1, i en kamp der dog var overvejende var positiv, og hvor især 1. halvleg var på meget højt niveau, og hvor vi derudover kunne tage rigtig meget med os, som vi kunne arbejde med.

Idag, lørdag den 05.05.2018 spillede vi så rundens sidste kamp, som var hjemme i SUB mod Svendborg. Igen. Efter at vi de første gange vi var i Platin tabte 2-cifret til Svendborg. tabte vi i sidste runde noget uheldigt 2-1. Så vi var virkelig opsatte på at i dag skulle det være.

Sådan blev det også. Næsten. For vi spiller en af vore absolut bedste Platin-kampe. Måske endda den bedste overhovedet, og vi fører 3-1 med 7-8 minutter igen, og har derudover haft et hav af store chancer, så vi burde have ført noget større endda.

Desværre sløser vi lige lidt for meget de sidste 7-8 minutter, hvilket gør at Svendborg først reducerer til 2-3, hvorefter de får fornyet håb, og vi får en lille smule gummiben, således at Svendborg helt til sidst også lykkes med at udligne til slutresultatet 3-3.

Dette betød i første omgang en flot meget frustrerede drenge - forståeligt nok. Heldigvis lykkedes vi fra træner-teamet nogenlunde med at få dem fortalt at de havde al mulig grund til at være stolte over kampen. 

Den sidste 3- halvleg, som ikke har betydning, men som man altid spiller i Golden League (1x25 minutter) - går vi ud med den helt rigtige attitude (igen) og får vist at det IKKE var held eller tilfælde, at vi sad på den ordinære kamp idag. Vi vinder overbevisende 3. halvleg med 3-1.

Vi slutter således denne Platin-runde af med 4 point efter 1 sejr, 1 nederlag og en uafgjort. 

Dermed beviser vi igen med al tydelighed, at vi for alvor har fået fodfæste i Platin, og at det ikke var en enlig svale, at vi i sidste runde holdt os oppe med 3 point og udlignet målscore, efter at have mødt Svendborg (1-2), OB (1-4) og Middelfart (4-0).

Så endnu engang KÆMPE respekt til drengene. Det er en sand fornøjelse at være en del af jeres udvikling og at havde fulgt jer så tæt de seneste par år!

Idag kunne vi derudover trække i spritnyt spillertøj, sponseret af Martin Iversen. Det gamle fra E-3, var desværre begyndt at stramme lidt på flere spillere, samt være temmelig kort. Det spillersæt har dog langt fra udtjent sin værnepligt - idet det går i "arv" til Dan´s drenge. 

Endnu engang KÆMPE TAK til vores yderst trofaste sponsorer : ipnordic - Martin Iversen - Pillemadsen - Jyske Bank, Sønderborg - Jyske Bank, Transport, Fleggaard samt E-3.

Jeres støtte betyder enormt meget for os - og har været stærkt medvirkende til den rivende udvikling vi har gennemgået de seneste par år og sæsoner!

Luk