SUB U11B imponerer i U11A-rækken

SUB U11B tog i weekenden hul på den nye sæson.
U11B er dog nok et misvisende navn - ihvertfald hvis man tillægger bogstavet "B" nogen betydning i forhold til spillemæssigt niveau.
Grundet de seneste sæsoners niveaumæssige kvantespring er holdet følgeligt også for den igangværende sæson for første gang nogensinde tilmeldt den bedste U11-række, nemlig U11A-rækken.
Der var derfor også nogen nervøsitet forud for lørdagens 2 debutkampe i A-rækken - men denne nervøsitet blev gjort til skamme af 2 flotte sejre på henholdsvis 3-0 over BNS og efterfølgende 1-0 over Rødekro.
Her i dag blev så allerede spillet de 2 næste turneringskampe, mod henholdsvis Broager og BNS. Her blev lørdagens fornemme præstationer fulgt op på fornemste vis med endnu 2 sejre på henholdsvis 1-0 over Broager og 5-0 over BNS.
En imponerende start på turneringen i A-rækken for træner Dan Pedersen og hans dygtige drenge.
Og ingen tvivl om at udviklingen blandt netop disse spillere i høj grad er medvirkende til A-holdets præstationer og succes i Golden League, da bredden er så stor som den er, og udfald/afbud på den måde altid kan kompenseres ligeværdigt med spillere fra U11B.
Fantastisk flot gået, Dan og drenge!