Menu

SUB U11 til Grænsecup

image Team SUB ipnordic 1 og 2
Bjarne Rasmussen
20. november 2016 kl. 21:58
Flot 2. plads i U11A-rækken

SUB deltog i dag med hele 5 hold i U11-rækkerne til Select Grænsecup i Kruså.

2 hold deltog i A-rækken mens de andre 3 hold deltog i B-rækken.

Oprindeligt var vi tilmeldt med 2 hold i A, 2 hold i B og 1 hold i C. 

Men da der ikke var nogen C-række valgte vi at deltage med 3 hold i B-rækken, så flest mulige fik mulighed for at deltage i stævnet.

I A-rækken ville skæbnen at begge SUB-hold mødte hinanden i semifinalen. Det positive herved var selvfølgelig at vi så var sikre på mindst eet hold i finalen. Det blev Team SUB ipnordic 2 der trak det længste strå her, efter en gyser afslutning der endte med et Golden Goal mål til 5-4, scoret af Younes Ibrahim. 

Team SUB ipnordic 2 mødte herefter Middelfart i finalen, som de havde spillet 3-3 mod i indledende runde, og dermed faktisk havde henvist til 2. pladsen i gruppen, pga bedre målscore.

I finalen havde Middelfart dog marginalerne på sin side, og endte således med at vinde finalen 3-1. 

Flot 2. plads i U11A-rækken 

 

Luk