SUB U10 med 2 hold til BGIF Cup 2016 i Bramdrupdam

SUB U10 deltor lørdag den 11.06.2016 med 2 hold ved BGIF Cup 2016 i Bramdrupdam.
SUB1 deltog i U10A-rækken og SUB2 deltog i U10B-rækken.
Og sikke en fantastisk dag det blev! :-)
Man kan nemlig ikke sige andet end at SUB U10 stjal billedet i Bramdrupdam,
I A-rækken deltog i alt 10 hold, og SUB1 var kommet i pulje med ØSVN (Øster Snede / Vester Nebel) – Stensballe IK – Allesø GF og Kolding IF.
De indledende kampe endte med 5-0 sejr over ØSVN. 2-0 sejr over Stensballe. 3-0 sejr over Allesø GF og til sidste 1-1 mod Kolding IF.
Det betød 1. plads i gruppen, og dermed semifinale mod nr. 2 fra den anden pulje. Det blev Kolding Boldklub, der var endt nr. 2 efter Esbjerg i deres pulje.
Semifinalen blev vundet 1-0, og i finalen skulle vi så igen møde Kolding IF, som havde slået Esbjerg i deres semifinale.
Finalen blev et tæt opgør, som SUB1 vandt 2-1, og dermed gik de hele vejen og vandt A-rækken som ubesejrede!
I B-rækken, hvor der også deltog 10 hold i alt, var SUB2 kommet i pulje med NBSIF – Seest – Kolding Boldklub – og Rødekro.
De indledende kampe endte her med 1-1 mod NBSIF, 2-0 over Seest – 2-0 over Kolding Boldklub og til sidst 0-0 mod Rødekro.
Det betød også her en 1. plads i gruppen og semifinale mod nr. 2 fra den anden pulje, som blev HFK (Haderslev) der sluttede nr. 2 efter Ammitsbøk.
Semifinalen blev vundet 2-0 af SUB2 som dermed gik i finalen hvor de skulle møde Ammitsbøl.
I finalen vandt SUB2 sikkert 3-0 og dermed gik begge SUB hold hele vejen, begge ubesejret – og SUB U10 endte med at tage sejren både i A-rækken og i B-rækken.
Tak til alle forældre og unger - for en super dag i dag. En dag især samtlige spillere kan være rigtig stolte over! Og hvor vi forældre - alle opførte os eksemplariske. Selvfølgelig Også stor ros til arrangørerne, fordi kampene lå som de gjorde. SUB1 og SUB2 spillede nemlig hele tiden efter hinanden, og på samme bane. Derfor var vi dagen igennem alle sammen samlet, som eet stort hold af spillere og forældre. Det gjorde kun dagen endnu bedre og endnu mere hyggelig.