Fantastiske U10 til Pokalcup i Horsens

U10A:
Efter i lang tid at have haft fuld fokus på det udviklende Golden League - hvor pokaler og medaljer er byttet ud med udvikling holdende imllem, var SUB U10A igen igen til et stævne, hvor målet var klart: Pokaler :-)
SUB var havnet i en ren dynamitpulje, og så uden udskiftningsspillere i puljekampene. Alexander viste dog holdånd og hjalp til i slutspillet.
Første kamp var mod en af Danmarks absolutte bedste u10 hold for tiden – Viborg Søndermarken, det suværene og ubesejrede hold fra Golden leaugue matchstævne weekenden forinden. Sammenlignet med seneste Golden League kamp mod selvsamme, leverede SUB en væsentligt forbedret samlet indsats, hvilket også gav sig sig udslag i resultatet – et hæderligt nederlag på 0-2. SUB ramte langt fra en toppræstation, som uden tvivl skal til, hvis VSM for alvor skal trues.
Anden kamp var mod de evige rivaler fra Morud. En 1-0 sejr, uden Morud for alvor bed fra sig. Det offensive flød langt fra hele tiden, men en rutineret præstation fra SUB.
Tredje kamp var mod VRI – som meget overraskende havde spillet 1-1 mod Svendborg – et meget stærkt teknisk hold. De formåede dog ikke at overraske mod SUB og kampen endte 3-1 efter sikker præstation af SUB.
Dagen havde udartet sig således, at SUB skulle bruge minimum uafgjort i sidste puljekamp mod Svendborg for sikre sig videre avancement..
I fjerde kamp mod Svendborg kom planmæssigt foran 1-0 efter kort tid. Men umiddelbart efter var bøtten vendt rundt og Svendborg førte 1-3. SUB viste fighterhjerte og kom tilbage på 3-3 – sidste mål scoret i sidste sekund. SUB var videre som nummer 2.
Kvartfinalen var mod Rolfsted end relativ ukendt modstander – men havde vundet puljen over hold som blandt andet AGF. En tæt kamp, som endte 1-1, som SUB havde flere chancer til at afgøre end Rolfsted. Direkte i straffe, hvilket blevet en sand gyser. 2 brændte straffe, men flere fantastiske redninger fra Tobias gjorde at SUB vandt 5-4.
Semifinalen var mod HFK – et hold SUB kender utrolig godt. En klinisk sejr på 3-0., men det kunne være blevet til meget mere. Alle var meget opsatte på at nå finalen, hvilket knækkede HFK holdet tidligt i kampen.
Finalen (Efter en lang og udmattende dag) var mod Viborg Søndermarken – ikke ligefrem drømmemodstanderen. Viborg bragte sig foran 1-0, SUB fightede og kom på 1-1. SUB havde ikke lagt os ned endnu. VIborg udvidede desværre hurtigt føringen og så knækkede filmen for SUB – ikke pga. manglende vilje, men der var simpelthen udsolgt fysisk. Kampen sluttede 1-5 til Viborg.
Samlet set et stævne, hvor SUB viste sig fra en topholdsside. Uden at spillemæssigt være det bedste hold i alle kampe, kom resultaterne alligevel i hus efter stærk fight og høj moral. Virkelig flot hold præstation - Alle spillerne leverede varen og Træner Flamur hentede det maksimale ud af spillerne, men tilbage står målmand Tobias’ præstation. Han diskede op med flere stærke redninger, der holdt os inde i kampene. – ikke kun i straffespark konkurrencen.
Skrevet af hjælpetræner/Kim, hjælpetræner
U10B:
Resultater indledende pulje:
BBB-SUB 1-1
SUB-TMG B 4-0
Lund IF-SUB 0-3
SUB-Slagelse 0-3
I startede virkelig stærkt ud i de første tre kampe og I spillede rigtig flot teknisk fodbold, hvor afleveringerne med følgende mål, var en fryd for øjet og Flamur og Kim nikkede anerkendende til jeres spil. I den sidste indledende kamp, virkede det til, at I troede, at I kunne gå på vandet samtidig med at vi byttede lidt rundt på formationen og det i fællesskab blev vi straffet for. Vi håbede dog stadig på, at vi kunne gå videre som toer, men resultaterne,(Lund IF, Slagelse og vi slog hinanden på kryds og tværs), i puljen gik ikke vores vej og vi endte med at trække nitten, ÆRGERLIGT, for der var mere I jer i dag, vi tabte bare lige, viste det sig, den kamp, som vi ikke måtte tabe.
I placeringskampen mødte vi Horsens KFUM, der spillede meget hårdt/usportsligt
og (hjemme)dommeren lod det passere. Edonard blev sparket ned, Karl-Emil fik en albue i hovedet og Ossi blev nærmest stemplet i målet, men I holdt hovedet koldt og slog dem 4-1, flot at I ikke lod Jer rive med i det hårde spil.
Drenge, det var en fornøjelse at se Jer spille i dag og I kan være stolte af Jer selv!
Tak for en god og meget lang dag, men det var dog det hele værd at se Flamur' hold gå så langt i stævnet, flot spillet drenge
Skrevet af hjælpetræner Kenneth.